AKTIVITETER
Godset i dag består af tre sædegårde med 800 ha ager samt 546 ha skov. Areal i alt 1386 ha.
Vilkårene i nutiden er hårde for økonomien. Fælles med andre primært producerende virksomheder er der et stigende tryk af skatter og afgifter, byrder ved den løbende hensyntagen til miljøet med den stærkt øgede mængde af mange rådigheds-indskrænkninger, fredninger i landskabet, administrative belastninger fra det offentliges side etc.
De primære produktioner giver et stadigt ringere resultat grundet, at produkternes salgspriser falder, hvor produktions-omkostningerne stiger.
Holsteinborgs skov-areal udgør ca. halvdelen af det totale areal. Flere gange har området ligget i stormes centre.
Et gods er en moderne, rationelt drevet virksomhed, der virker under optimal opfyldelse af etiske og miljømæssige krav. I hovedbygningens vestfløj ligger den to-etages privat-ejede sognekirke fra 1728, der er i hyppig brug
LANDBRUG
Landbrugsstrukturen på Holsteinborg Gods kendes tilbage til jordebogen fra 1290. Fra år 1707 hørte tre store sædegårde (Fuirendal, Holsteinborg, Snedinge) til Grevskabet, samt otte andre herregårde eller godser til ejeren privat.
Frøhøst
I dag producerer landbruget på Holsteinborg Gods på ca. 735 ha hovedafgrøderne korn (hvede , byg og rug) samt en stor andel græsfrø og oftest også raps, ærter m.m.
Halmen fra de afhøstede marker bruges for en stor del til Godsets eget halmfyr, der både producerer varme til tørring af korn og opvarmning af en del boliger samt kirke, administration og hovedbygning på Holsteinborg.
Landbruget beskæftiger to faste maskinførere og ledes af en inspektør.
SKOVBRUG
På Holsteinborg Gods har der været en organiseret skovadministration siden 1700-tallet.
I 1967, 1982 og 1999 har storme ødelagt skovene med virkning for økonomien generationer frem.
Holsteinborg Skovdistrikts samlede areal er i dag på 546 ha fordelt på et 6 km langt skov-stræk og flere småskove.
Vedproduktion har indtil nyeste tid været skovens primære produkt. (Indtil orkanen i 1967 var Holsteinborg Skovdistrikt kendt for sine ege-bevoksninger).
Efter stormene er Brænde den meget markante del af skovens produktion.
Brændet kan sælges til selvskovning (eller sankning) eller leveres i faste længder ved bilfast vej i skoven.
Ønskes køb af brænde, kan nedenstående SKEMA anvendes, eller kontakt gøres på anden måde, se “kontakt”
Salg af juletræer sker i månederne NOV – DEC. (Se nedenfor: ”Juletræets historie”).
Juletræets historie
I dag betragtes juletræet som et uundværligt element i alles jul i store dele af verden. For ikke længe siden var dette imidlertid meget lidt udbredt, men starten hertil skete på Holsteinborg i Sydsjælland i 1808.
Den 24. december 1808 blev det første juletræ tændt på Holsteinborg af den nygifte lensgrevinde Wilhelmine født Reventlow fra Brahe-Trolleborg i den lange Vintergang i Øst-fløjen. Det var pyntet med røde og hvide lys samt kulørt, udklippet papir.– Ingen drømte da om, hvilken stor udbredelse denne skik senere skulle få både i og uden for landet.
H. C. ANDERSEN PÅ HOLSTEINBORG
H. C. Andersen kom gennem godt 20 år i hjemmet på Holsteinborg. På det tidspunkt levede Wilhelmine Holstein stadig, der tændte det første juletræ i 1808. Nu ”den gamle Enke-Lensgrevinde”. Hun kunne berette, hvorledes skikken stadig blev fejret uændret fra da; med hende førte digteren mange hyggelige og religiøse diskussioner. Gennem disse år fejrede Andersen kun selve juleaften en gang, det var i 1861. Men adskillige gange boede han på Holsteinborg op til juleaften eller umiddelbart efter juleaften, så juletiden har han oplevet adskillige gange her. Men i H. C. Andersen sidste eventyr, Krøblingen, der er skrevet på Holsteinborg, afspejles julen fejret på dette sted. Således beskrives julefesten der, hvor det danske juletræs vugge stod, og endnu med deltagelse af den gamle dame, der som ung kvinde indførte det. Ved henvendelse til godskontoret kan der købes en guidet tur rundt i kirken og H.C. Andersens værelser.
HOLSTEINBORG KIRKE
Kirken fra 1728 er en af Danmarks sidste to privatejede kirker, der fungerer som normal sognekirke. Den er således den eneste uafløste af Holsteinborgs oprindelige 17 kirker. Her ses på billedet.
I alt væsentligt er den bevaret uændret. Loftet har stifternes våbener og monogrammer:
- t.v. Elefant-Orden under storkansler Ulrich Ad. lensgreve Holstein-Holsteinborg (1664-1737);
- t.h. Christine Sop. komtesse Reventlow (1672-1757). Lensgrevinden var søster til kong Frederik IVs dronning Anna Sophie.
Kirken her har således mange detaljer fælles med de kongelige kirker på Fredensborg og Frederiksberg slotte. Kgl. hofmaler Hendrik Krock har i 1725 malet alterstykket: Jesus i Getsemane Have.
Ved henvendelse til godskontoret kan der købes en guidet tur rundt i kirken og H.C. Andersens værelser.
JAGT
Fyrendal jagtpart kan lejes.
Areal ca. 250 ha. Heraf landbrug ca. 90 ha. Rest skov.
Der kan aftales majsarealer i 10 m. bælter langs med levende hegn, skovbryn og rundt om mergelgrave hvor det måtte ønskes.
Mulighed for udsætning af fasaner.
God råvildtjagt, mange duer og visse år også en del grågæs på markerne.
Mulighed for yderligere areal i Rude skov, dog kun til haglbøssejagt.
Jagten på Holsteinborg Gods generelt.
Arealerne under Holsteinborg Gods er meget varierende. Derfor også en god varierende jagt i en enestående natur. Gode muligheder for trækjagt på ænder, gæs og duer. Fin råvildtbestand, samt mulighed for udsætning af fasaner
I de fleste tilfælde er der gode muligheder for at medleje en jagthytte/bolig på arealet.
Der forekommer jævnlig dåvildt, og i mindre omfang kronvildt på terrænet. Begge arter er dog som udgangspunkt lokalfredet.
Ledige arealer kan ses ovenstående.