HISTORIEN OM GODSET

Siden ca år 1200 lå på det nuværende bygnings-anlægs område et forsvarsværk til beskyttelse af den nærliggende – da et flådestøtte-punkt – Bisserup Havn. Med navnet BRÅDE kendes godset som et lenssted under Roskilde bispestol helt frem til 1522, hvor Kronen overtog. (Ældste bevarede jordebøger er fra 1290 og 1370).

Frederik II.s bestræbelser på at skabe kongelige enemærker i Nord-Sjælland medførte en række store godsmageskifter, hér bl. a. med Niels I. Trolle til Torupgård, der i stedet i 1562 fik BRÅDE Gods, der herefter bar navnet TROLHOLM.
Det store voldsted blev snart efter indgravet, og et næsten helt symmetrisk borg- og ladegårds-anlæg blev bygget i årene 1598 -1651. Ligeledes opførtes ladegården på den nærliggende sædegård, Snedinge.

Da amtmand over Flensborg Amt, Ulrich Adolph Holstein (søn af danske oberst Adam Christopher) år 1700 erhvervede Baroniet Fuirendal, blev grunden lagt for den nuværende slægt som ejere af gods i Sydvest-Sjælland. I 1707 købte han de to sædegårde TROLHOLM og SNEDINGE, som 01.1708 opgik i GREVSKABET HOLSTEINBORG. Ligeså med baroniet Fuirendal.
Denne første lensgreve hér blev Frederik IV´s svoger, og var i dennes sidste 10 regeringsår Rigets storkansler, og Ridder af Elefanten. – Storkansleren etablerede 10 landsbyskoler c. 1710, og indbyggede Holsteinborg Kirke i 1728, der fortsat er normal sognekirke – den ene af landets to eneste privatejede sognekirker i dag.

Fuirendal er en meget gammel og sagnomspunden herregård.

For godt 900 år siden, hvor vi endnu ikke anvendte mursten (tegl), blev der opført et betragteligt byggeri af kampesten på Fuirendal, hvoraf endnu en lang, ni meter høj mur, populært kaldet ’Absalons Mur’, er tilbage – sjældent stor for den tid. Da der ikke er tegn på vinduer, har det måske været muren i en usædvanlig stor borg, i så fald en af vore ældste borge bygget af sten.

De ældste dele af kirken er også opført i kampesten og kan ikke være meget yngre.

I middelalderen syntes dette allerede at være historie. Nu var der en landsby omkring kirken og Fuirendal hed dengang Vindinge. Herregården ejedes af skiftende adelsslægter som Dyre og Dresselberg. I 1609 opførte den sidste af sin slægt, Vilhelm Dresselberg, den nuværende hovedbygning på hvælvede kældre.

I 1632 erhvervede Christian IV Vindinge. Hans ujævnbyrdige hustru, Kirsten Munk (1598-1658), grevinde af Holsten, skal ifølge sagnet gå igen på Fuirendal, fordi hun lod et hemmeligt født barn mure inde i kirkemuren. Måske var det også hende, der mistede tålmodigheden med en tjenestepige og lod hende

binde til en glohed ovn. Så gik hun over i kirken. Mens hun sad i Guds hus, kunne hun høre den ulykkelige piges smertensskrig, som langsomt døde hen. Nu angrede den grumme slotsfrue og svor foran det hellige alter at hun ville lade alt sit guld og sølv smelte ind i en kirkeklokke, som hun skænkede til kirken. Derfor, siger man på egnen, på grund af alt det ædle metal i Fuirendals kirkeklokke, lyder den særligt smuk og melankolsk, når den ringer solen ned.

I 1677 blev Vindinge med godstilliggender omdannet til baroniet Fuirendal for baron Didrik Fuiren. I 1708 indgik baroniet Fuirendal i grevskabet Holsteinborg. Dette blev opløst i 1921, men gårdene er stadig i familien Holsteins besiddelse.

Fuirendal former rammerne om et idyllisk hjem, hvor kirkeklokkerne daglig runger ud over markerne ned mod skovene ved solnedgang med masser af plads og en stor have fyldt med frugttræer.

Den sjette lensgreve, Frederik Adolph, havde mange nære relationer til Reventlow og Bernstorff kredsen – og deres interesse- og aktivitets-fællesskab med landboreformer, økonomi og de spirende nye politiske styreformer.
Få af utallige eksempler: I 1808 tændtes det første juletræ i Danmark (og Skandinavien); 14 skoler og 12 husflidsskoler blev bygget 1810 – 25, Danmarks første sygekasse blev oprettet i 1811, Nordeuropas første Sparekasse i 1810, Sorø Amts Landøkonomiske Selskab i 1833. Et skub til erhvervslivet kom, da 11 industrier blev etableret i Bisserup (fajance-fabrik, sæbesyderi, væveri o.m.a.).
Også udkastet til Norges “Ejdsvold Grundlov” fra 05.1814 blev skrevet hér i Havestuen.
Syvende lensgreve, Ludvig var bl. a. konseilspræsident 1870-74. Denne og hustruen Mimi var vært for H. C. Andersen 36 gange hér og i deres bolig i København. Ca. 50 af digterens eventyr, historier; fædrelands-sange, digte, rejse-beskrivelser – endog en opera – er skrevet eller inspireret hér.