Block HTML text
HISTORIEN OM GODSET
HOLSTEINBORG har været hjemsted for familien Holstein siden år 1707. Holsteinborg Gods består primært af de tre herregårde Holsteinborg, Fuirendal og Snedinge. Godset ligger med 13 km kystlinje ned til Sydvestsjællands sydlige dobbeltkyst, der med en række af øer, holme og rev opdeler vandområderne – de rolige indvande fra det rå hav udenfor med kysten under stadig nedbrydning. Dette egenartet sceneri har gennem tiden tiltrukket og inspireret særdeles mange malere og digtere – især H. C. Andersen, som var hyppig gæst af familien på Holsteinborg gennem 25 år.
Holsteinborg har gennem tiden spillet en væsentlig rolle inden for dansk kultur og politik, lokalt såvel som nationalt.
Som eksempler kan nævnes:
♦ Ca. 50 af H.C. Andersens eventyr, historier, fædrelandssange, digte, rejsebeskrivelser – endog en opera – er skrevet eller inspireret på Holsteinborg gennem hans mange besøg
♦ I 1810 oprettede den sjette lensgreve, Frederik Adolph Holstein, Nordeuropas første sparekasse på godset
♦ Den syvende lensgreve, Ludvig Holstein-Holsteinborg var Danmarks konseilspræsident (statsminister) fra 1870 til 1874.
♦ Grevinden på Holsteinborg indførte i 1808 juletræet til Danmark. I 1808 tændtes således Danmarks (og Skandinaviens) første juletræ på Holsteinborg
♦ Udkastet til Norges “Ejdsvold Grundlov” fra maj 1814 blev skrevet på Holsteinborg i Havestuen
Et gammelt forsvarsværk fra 1200-tallet
Holsteinborg har på ca. 800 år alene haft to ejerfamilier og ét embede. Siden ca år 1200 lå på det nuværende bygningsanlægs område et forsvarsværk til beskyttelse af den nærliggende Bisserup Havn. Med navnet Bråde kendes godset som et lenssted under Roskilde bispestol helt frem til 1522, hvor Kronen overtog. (Ældste bevarede jordebøger er fra 1290 og 1370).
Frederik II.s bestræbelser på at skabe kongelige enemærker i Nordsjælland medførte en række store godsmageskifter, heriblandt med Niels I. Trolle til Torupgård, der i stedet i 1562 fik Bråde Gods, der herefter bar navnet TROLHOLM.
Det store voldsted blev snart efter indgravet, og et næsten helt symmetrisk borg- og ladegårdsanlæg blev bygget i årene 1598 -1651. Ligeledes opførtes ladegården på familiens nærliggende herregård, Snedinge.
Holstein-slægten
Da amtmand over Flensborg Amt, Ulrich Adolph von Holstein (søn af danske oberst Adam Christopher) i år 1700 erhvervede Baroniet Fuirendal, blev grunden lagt for den nuværende slægt som ejere af gods i Sydvestsjælland. I 1707 købte han yderligere de to herregårde Trolholm (i dag Holsteinborg) og Snedinge, som i 1708 opgik i GREVSKABET HOLSTEINBORG sammen med baroniet Fuirendal.
Ulrich Adolph von Holstein blev således den første lensgreve på Holsteinborg, herudover var han svoger til Frederik IV. I 1721 blev lensgreven Rigets storkansler, og Ridder af Elefanten. Storkansleren etablerede 10 landsbyskoler og indbyggede Holsteinborg Kirke i slottets vestlænge i 1728, der fortsat er normal sognekirke – den ene af landets to privatejede sognekirker i dag.
Fuirendal er en meget gammel og sagnomspunden herregård.
For godt 900 år siden, hvor vi endnu ikke anvendte mursten (tegl), blev der opført et betragteligt byggeri af kampesten på Fuirendal, hvoraf endnu en lang, ni meter høj mur, populært kaldet ’Absalons Mur’, er tilbage – sjældent stor for den tid. Da der ikke er tegn på vinduer, har det måske været muren i en usædvanlig stor borg, i så fald en af vore ældste borge bygget af sten.
De ældste dele af kirken er også opført i kampesten og kan ikke være meget yngre.
I middelalderen syntes dette allerede at være historie. Nu var der en landsby omkring kirken og Fuirendal hed dengang Vindinge. Herregården ejedes af skiftende adelsslægter som Dyre og Dresselberg. I 1609 opførte den sidste af sin slægt, Vilhelm Dresselberg, den nuværende hovedbygning på hvælvede kældre.
I 1632 erhvervede Christian IV Vindinge. Hans ujævnbyrdige hustru, Kirsten Munk (1598-1658), grevinde af Holsten, skal ifølge sagnet gå igen på Fuirendal, fordi hun lod et hemmeligt født barn mure inde i kirkemuren. Måske var det også hende, der mistede tålmodigheden med en tjenestepige og lod hende binde til en glohed ovn. Hun gik derefter over i Fuirendal Kirke. Mens hun sad i Guds hus, kunne hun høre den ulykkelige piges smertensskrig, som langsomt døde hen. Nu angrede den grumme slotsfrue og svor foran det hellige alter, at hun ville lade alt sit guld og sølv smelte ind i en kirkeklokke, som hun skænkede til kirken. Derfor, siger man på egnen, på grund af alt det ædle metal i Fuirendals kirkeklokke, lyder den særligt smuk og melankolsk, når den ringer solen ned.
I 1677 blev Vindinge med godstilliggender omdannet til baroniet Fuirendal for baron Didrik Fuiren og i 1700 erhvervede Ulrich Adolph von Holstein baroniet.