Historien om Godset

Holsteinborg har været hjemsted for familien Holstein siden år 1707. Holsteinborg Gods består primært af de tre herregårde Holsteinborg, Fuirendal og Snedinge. Godset ligger med 13 km kystlinje ned til Sydvestsjællands sydlige dobbeltkyst, der med en række af øer, holme og rev opdeler vandområderne – de rolige indvande fra det rå hav udenfor med kysten under stadig nedbrydning. Dette egenartet sceneri har gennem tiden tiltrukket og inspireret særdeles mange malere og digtere – især H. C. Andersen, som var hyppig gæst af familien på Holsteinborg gennem 25 år.

Tidlig middelalder
Den tidligst kendte historie om Holsteinborg går helt tilbage til Valdemarernes tid i 1100-tallet, hvor der lå en borg på Holsteinborgs nuværende placering. Borgen var bygget som et forsvarsværk mod plyndrende vendere fra syd.
Holsteinborg nævnes i kilder fra begyndelsen af 1300-tallet med navnet Braade, hvor Biskoppen af Roskilde besad ejendommen som len. 

Trolle slægten

Efter reformationen blev al kirkens ejendom overført til Kongen (Kronen) og Braade blev i 1562 overtaget af Admiral Niels Trolle (bror til Herluf Trolle). Niels Trolle døde tre år senere under et søslag i Syvårskrigen.

De efterfølgende to generationer af Trolle-slægten (Børge og Niels II. Trolle) opførte det mægtige borganlæg som vi kender i dag.
I 1598 opførte Børge Trolle nordfløjen og frem mod 1651 opførtes øst-, syd- og vestfløjen,  de to tårne samt det imponerende ladegårdsanlæg. Braade bar herefter navnet Trolholm, og var ejet af adelsslægten Trolle i fem generationer frem til 1707, hvor baron Ulrich Adolph Holstein købte Trolholm og oprettet grevskabet Holsteinborg året efter. 

Niels II. Trolle til Trolholm (1599 – 1667) afbilledet til venstre.
Niels Trolle opførte store dele af det nuværende borganlæg. Han opnåede gennem sit liv store embeder, såsom udnævnelsen til Statholder i Norge, Rigsråd og Rigsviceadmiral.

De to troldestatuer, der endnu i dag flankerer Holsteinborgs indgang over den nordlige voldgrav, bærer våbenskjoldene fra hver af hans ægteskaber (hensholdvis Rud og Rosenkrantz) samt Trollernes eget våbenskjold

Holstein slægten

Da amtmand over Flensborg Amt, Ulrich Adolph von Holstein (søn af Adam Christopher von Holstein til Netzeband) i år 1700 erhvervede baroniet Fuirendal, blev grunden lagt for den nuværende slægt som ejere af gods i Sydvestsjælland. I 1707 købte han yderligere de to herregårde Trolholm (i dag Holsteinborg) og Snedinge, som i 1708 indgik i det nyoprettet grevskab, Holsteinborg sammen med baroniet Fuirendal.

Ulrich Adolph von Holstein blev således den første lensgreve på Holsteinborg, herudover var han svoger til Frederik IV. I 1721 blev lensgreven Rigets storkansler (sammenligneligt med statsministerembedet i dag), og Ridder af Elefanten.
Storkansleren etablerede 10 landsbyskoler og indbyggede Holsteinborg Kirke i slottets vestlænge i 1728, der fortsat er normal sognekirke – den ene af landets to privatejede sognekirker i dag.


Storkansler Ulrich Adolph Holstein,
den første lensgreve

Den syvende lensgreve, Ludvig Holstein-Holsteinborg var fra 1870 – 1874 Danmarks Konseilspræsident (Statsminister). Hans største bedrift var at holde Danmark ude af den fransk-tyske krig, hvor folkestemningen var meget for at indgå på fransk side efter 1864. Ved en tysk sejr kunne dansk deltagelse på fransk side få tragiske følger for resten af Danmark. Grev Holstein blev støttet af bl.a. Kongen og udenrigsministeren, baron Rosenørn-Lehn, samt den tidligere konseilspræsident, grev Frijs. Holsteins regering undlod at tage Frankrigs parti, hvilket viste sig at være til Danmarks fordel da Frankrig led et stort nedelag.

Ludvig Holstein-Holsteinborg nød stor anseelse som en dygtig landmand. På godset var hans opmærksomhed særlig rettet på at forbedre landarbejdernes kår, og på hans initiativ blev der på Holsteinborg oprettet sparekasser, husholdningsforeninger og andre filantropiske foreninger.


Den syvende lensgreve, Ludvig
Holstein-Holsteinborg. Danmarks
Konseilspræsident 1870 – 1874